AKUTCOACHING

Eksamensangst

 

Af Lisbeth Charlotte Jørgensen

Censor gentager spørgsmålet. Denne gang hører Sara ikke, hvad han siger. Lige før stillede han et spørgsmål, men da forstod hun det ikke. Vil du godt gentage spørgsmålet? Det ville censor godt. Men det hjalp desværre ikke. Sara stirrer tomt frem for sig. Det føles som om al hendes viden med et er blevet slettet fra hendes hukommelse. Hvad sker der med mig, tænker hun. Jeg kunne det jo godt forleden, da jeg læste til eksamen. Og nu er det forsvundet som dug for solen. “Vi skal have et svar nu”. Hendes lærer kigger lidt alvorligt på hende. Sara begynder at græde. Lærer og censor forsøger at hjælpe hende med at samle sig, men forgæves.

Sara rejser sig og går ud af eksamens lokalet og bryder helt sammen.

Det er et år siden, at Sara havde den dårlige oplevelse med eksamen. Nu går hun i 1.g og er midt i eksamenslæsningen. Sara har svært ved at koncentrere sig og lægger bøgerne fra sig. Den sidste måneds tid har hun haft mareridt om natten flere gange og er vågnet op badet i sved. Mareridtet har hver gang handlet om den ydmygende eksamens situation, som hun havde sidste sommer. Det er som om, den ikke vil slippe hende.

Som en fjende sidder den i baghovedet og minder hende mere eller mindre konstant om, hvor dårligt hun klarede sig. Hun føler, at hendes selvtillid ligger langt under gulvbrædderne. Sara får ondt i maven ved tanken om det. Hun spekulerer på, om der var noget, hun kunne have gjort anderledes. Og hun spørger sig selv igen og igen, hvad det var, der skete. For hun kendte jo godt svaret.

Det var en af de første eksaminer i hendes skoletid. Det var ikke hendes favorit fag, men derfor var det skuffende alligevel. De to andre eksaminer, hun havde været oppe til før denne, var gået ok. Hun havde været nervøs, men ikke mere end hun kunne håndtere det. Og hun havde haft et godt overblik over det, hun ville sige.

Jo mere hun tænker over det, jo mere står det klart for hende, at hun føler, at hun kun er noget værd, hvis hun klarer sig godt og dermed får høje karakterer.

Der er meget hun skal nå at læse til de kommende eksaminer. Det er et stort pres og lige nu føles det uoverkommeligt og tungt.

Hun går ud i haven og lægger sig i græsset og falder i søvn. Hun drømmer om den dag, hvor hun skulle holde oplæg for klassen. Det var sidste år – få måneder før eksamen. Hun havde forberedt sig meget grundigt og havde set frem til dagen. Men da hun havde stillet sig op foran sine klassekammerater, begyndte hendes stemme at ryste og det var som om, hun ikke havde styr på den. Hun blev hylet helt ud af den og det gjorde, at hun pludselig ikke kunne huske, hvad hun skulle sige. Hele klassen fnisede og nogle sad og hviskede til hinanden. Læreren havde også grinet ad hende.

Sara var en af de dygtigste og flittigste elever i klassen og hun kunne for det meste sine ting. Trods den dårlige start, lykkedes det Sara at få liret sit oplæg af. Men ikke på den måde, som hun havde forberedt hjemmefra. Følelsen af at have mistet kontrollen var ubærlig for Sara og hun havde ikke fået den ros, som hun havde forventet af sin lærer. Sara var skuffet over sig selv og sin præstation og følte sig som en fiasko.

Sara vågner ved, at hendes hund lægger sit hovede på hendes knæ. Hun har hjertebanken og det går op for hende, at drømmen ikke kun var en drøm. Det var sket i virkeligheden. Men hun havde fortrængt den pinlige oplevelse. Nu gav det pludselig mening, hvorfor det gik så galt for hende til eksamen.

Hun rejser sig og går ind til sine bøger. Følelsen af magtesløshed sidder stadig i hende og hun har svært ved at tro på, at det kommer til at gå godt for hende til eksamen.

Sara er ikke meget for at indrømme, at hun er nødt til at gøre noget. Men hvis hun skal nå at vende sin nederlags følelse til en her-kommer-jeg holdning, så er det nu. Hun rækker ud efter den annonce, som hendes mor viste hende dagen før. Hjælp til eksamensangst.

Efter blot to sessioner, har Sara fået den hjælp og støtte, som hun har brug for. Hun har lært nogle effektive teknikker til at skabe ro i sig selv og lært, hvad hun kan gøre, hvis klappen går ned ved det grønne bord.

Efter nogle uger kontakter Sara mig for at fortælle, at hun fik 12 og at hun havde stor gavn og glæde af øvelserne.

 

Navnet er fiktivt og historien er baseret på fiktion og virkelighed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close