AKUTCOACHING

Taleangst

 

Af Lisbeth Charlotte Jørgensen

Det er første dag på arbejdet for Christoffer. I den anledning er der blevet dækket op med morgenbrød og flag og hele afdelingen sidder nu rundt om bordet. Der er en god stemning og Christoffers nye kollegaer virker meget venlige og imødekommende. Afdelings lederen byder velkommen til Christoffer og siger, at de plejer at lave en navnerunde, når en ny medarbejder starter i afdelingen.

Alarm beredskabet starter

Christoffer får et sug i maven og bliver lidt utilpas. Tyve mennesker sidder rundt om bordet og alles øjne hviler på ham. Christoffer kigger ned i bordet og mærker et kæmpe forventningspres fra sine nye kollegaer. Måske forventer han også noget af sig selv, nu hvor han endelig har fået sit drømmejob.

Da navnerunden går igang, kigger Christoffer rundt i lokalet og ser, at han er den næstsidste i rækken. Et splitsekund ånder han lettet op og tænker, at han så har god tid til at forberede, hvad han vil sige. Men i det samme sker der noget inden i Christoffer, der gør, at han ikke kan tænke klart. Han bliver mere og mere nervøs og det føles, som om han ikke kan få vejret. Hans hjerte galopperer hurtigere og hurtigere. Han bliver svedig i håndfladerne og mærker, at han bliver rød i hovedet. Han ved dårlig nok, hvad han selv hedder. Det føles som om al hans selvtillid pludselig er blevet revet ud af ham.

Kampen mod angsten

Han bliver irriteret på sig selv og skælder sig selv ud. Det hjælper ikke. I stedet får han det værre. Han sidder uroligt på stolen. Det er blevet hans tur nu. Hans kollegaer sidder og smiler venligt til ham. Han rømmer sig og begynder at sige noget. Hans stemme vil ikke rigtig, som han vil. Nej, hvor er det ydmygende det her, tænker han. Bare de ikke opdager, at jeg er nervøs. Det lykkes ham at fremstamme nogle korte sætninger i en fart. Og så er det overstået.

Frygten for at blive afsløret

Christoffer sidder tilbage med en følelse af at være dumpet. Tankerne kører i ring. Det kunne du have gjort bedre, siger han til sig selv. Hvad mon de tænker om ham? Universitetsuddannet og flere års erfaring inden for hans felt. Han frygter, at hans nervøsitet har afsløret, at han ikke duer til noget. De tror nok, at det hele bare er fup. Og at de har begået en stor fejltagelse ved at ansætte ham.

Tvivlen overmander ham – kan han overhovedet klare jobbet?

Han tager sig selv i at tænke negativt. Han har aldrig været glad for navnerunder, men så slemt har han dog aldrig haft det. Hvordan skal det her gå, tænker han. En del mødeaktivitet med afholdelse af diverse oplæg, stod der i jobbeskrivelsen. Det er ikke noget problem, havde Christoffer sagt til jobsamtalen. Men efter denne oplevelse er han blevet i tvivl, om han nu også kan klare det?

Det går nok bedre næste gang

På vej hjem samme eftermiddag tænker han over, hvorfor han mon reagerede sådan. Han havde den seneste tid haft meget at se til. Flytning og hans nyfødte datter. Og hans far var blevet syg. Og nu et nyt job. Han skubber tankerne væk og tænker, at det nok går bedre næste gang.

Om aftenen har han svært ved at falde i søvn og da det endelig lykkes ham, har han mareridt om det, der skete på arbejdet. Han vågner op badet i sved. Det er mørkt udenfor. Det er stadig nat. Han har hjertebanken og prøver krampagtigt at falde i søvn igen.

Angsten dukker op igen

To uger senere er Christoffer og en af hans kollegaer til møde i huset med tre eksterne mødedeltagere. Mødet går igang og pludselig vender Christoffers angst tilbage. Det føles som om angsten fuldstændig har overtaget styringen af ham. Han får kvælningsfornemmelser, kigger på sin mobil og siger, at han lige har fået et vigtigt opkald og at han bliver nødt til at gå ud at tage den. Ude på gangen kæmper han med sig selv. Det var dog utroligt. Der er jo ikke noget at være bange for. Tag dig nu sammen, siger han til sig selv.

Lidt efter går han tilbage til mødelokalet. Det er som om, han genoplever det, der skete ved navnerunden. Bare i forstørret udgave. De andre mødedeltagere spørger, om han er ok? Ja, jeg er ok, siger han og strammer sig op. Han gennemfører mødet så godt han kan, men føler sig helt ved siden af sig selv.

Christoffer er meget frustreret og magtesløs over sin reaktion og tør ikke at fortælle nogen, hvordan han har det og hvad der skete inde ved mødet.

Efter nogle uger beslutter han sig for at gøre noget ved det og opsøger professionel hjælp.

 

Navnet er fiktivt og historien er baseret på fiktion og virkelighed.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close