• Om Lisbeth
  • Referencer
  • Artikler
  • Kontakt
Lisbeth 📞 25 37 17 08
AKUTCOACHING
  • Coaching
  • Mobning
  • Flyskræk
  • Vandskræk
  • Præsentationsangst
  • Eksamensangst
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Om Lisbeth

Jeg hjælper mennesker med at overvinde flyskræk, eksamensangst, præsentationsangst og vandskræk. Herudover hjælper jeg mennesker med at bearbejde mobning, give slip på oplevelserne og komme videre med sit liv.

Mit arbejde er vidunderligt og jeg føler, at jeg lever, når jeg arbejder med klienter og når jeg skriver artikler.

Jeg er meget sensitiv og har en dyb indlevelsesevne og forståelse for, hvordan andre mennesker har det. Med andre ord er jeg empatisk og intuitiv.

Personlige erfaringer

Jeg har selv oplevet situationer, hvor jeg mærkede nervøsiteten accelerere inden i mig med hjertebanken og skræktanker til følge, fx når jeg skulle til eksamen eller holde foredrag.

Mens jeg læste til afspændingspædagog, begyndte jeg at udvikle redskaber til, hvordan jeg kunne håndtere eksamensangst og præsentationsangst. Det havde en fantastisk effekt, idet jeg fandt min indre ro og styrke og hvilede i mig selv. Sidegevinsten var, at det samtidig gav mig overskud til, at jeg kunne koncentrere mig om det, jeg ville sige.

Jeg var vandskræk indtil 1996 og på egen hånd lærte jeg mig selv at blive fortrolig med vand. Det var en skøn følelse at blive en vandhund og jeg oplevede en kæmpe frihed og en enorm stor glæde ved at kunne svømme med hovedet under vand.

Mobning gør ondt – det har jeg desværre selv erfaret i mit liv. Selvom mobning er en grim ting, ser jeg det nu som en gave, at jeg selv har været udsat for det. I og med, at jeg har personlig erfaring med området, har jeg en særlig indlevelse og evne til at give mobberamte den støtte og hjælp, som de har brug for.

Lisbeth C. Jørgensen sidder på en træstamme på stranden

Min niche

Det er et kald for mig at hjælpe mennesker med angst, fobier og sorg efter mobning. Rejsen med at finde frem til min terapeutiske niche har dog ikke været helt nem. Efter nogle års søgen, indså jeg, at mine personlige erfaringer og erfaringer med mennesker, der er blevet hjulpet af mine metoder, havde ledt mig ind på det rette spor. Således startede jeg i 2005 min virksomhed AKUTCOACHING.

Mange års erfaringer

Jeg har efterhånden mange års erfaring med at hjælpe mennesker videre i deres liv og er taknemlig over at opleve, hvor meget glæde og livskvalitet mine klienter har opnået gennem vores møder.

Mine referencer omfatter:

  • Individuelle forløb
  • Kurser i virksomheder, kommunalt regi, uddannelsessteder samt aftenskoler
  • Foredrag i virksomheder og på aftenskoler

Skræddersyet hjælp

Min styrke ligger i at se og forstå det enkelte menneske og formidle lige præcis den hjælp og de redskaber, som giver netop den person støtte og styrke til at overvinde sine udfordringer.

Jeg tager udgangspunkt i det, som du kæmper med og indretter mig efter dit tempo.

Arbejdsmetode

Det gennemgående fokus i mit arbejde med angst og fobier er at lære klienten at rumme angsten og turde se angsten i øjnene. Med udgangspunkt i samtale arbejder jeg med tanker og følelser samt øvelser for kroppen. Det er meget vigtigt, at alle tre elementer indgår i forløbet, fordi resultatet herved bliver mere virkningsfuldt end hvis man kun koncentrerer sig om fx tanker.

Hvad angår mobning, så er jeg meget optaget af og fokuseret på, hvordan vi kan bearbejde den sorg mobning medfører og hvordan vi kan lære at rumme sorgen og få styrke og mod til at komme videre.

Faglig baggrund

  • Uddannet i 1998 som Afspændingspædagog (uddannelsen hedder nu Psykomotorisk terapeut). En 3-årig professionsbachelor uddannelse. Medlem af dap – Danske Psykomotoriske Terapeuter.

  • Mange års undervisningserfaring i virksomheder og på aftenskoler samt flere års erfaring i erhvervslivet, har givet mig en bred og dyb menneskelig indsigt.

  • Jeg deltager jævnligt i kurser inden for personlig udvikling og får supervision efter behov.

  • Min faglige baggrund består yderligere af en 1-årig universitetsuddannelse fra Frankrig samt korrespondent engelsk/fransk.

Alle coaching områder

Mobning

Flyskræk

Vandskræk

Præsentations angst

Eksamens angst

AKUTCOACHING
v/ Lisbeth C. Jørgensen

Mail: info@akutcoaching.dk
Tlf: 25 37 17 08

CVR nr. 28996748

HUSET SANITAS
Ndr. Jernbanevej 16A
3400 Hillerød

HILLERØD SVØMMEHAL
Milnersvej 37
3400 Hillerød

  • Om Lisbeth
  • Referencer
  • Artikler
  • Kontakt
  • Coaching
  • Mobning
  • Flyskræk
  • Vandskræk
  • Præsentationsangst
  • Eksamensangst
Copyright © AKUTCOACHING | Design by WEBstationen
  • Link to LinkedIn
  • Persondatapolitik
Scroll to top Scroll to top Scroll to top