Hjælp til eksamensangst

Luften sitrer af spænding, nervøsitet og håb.

Eksamen er i fuld gang. Bag den lukkede dør sidder en elev og brillerer med al sin kunnen. Udenfor lokalet venter de næste elever. Nogle udstråler ro og overskud, mens andre ser ud til at kæmpe med eksamensangst. Lad os se om der er brug for hjælp til eksamensangst.

En af de elever, der har det rigtig svært i denne tid, er Sara. Sådan har det ikke altid været. Men efter at hun har haft nogle dårlige oplevelser ved det grønne bord, så er det blevet et mareridt for hende at gå til eksamen.

“Bare det ikke går galt igen. Bare jeg ikke glemmer, hvad jeg skal sige. Hvad nu hvis jeg kommer til at græde”?

Sara tager sig selv i at tænke negativt. Hun prøver at tænke positivt, men hun kan ikke. Hun går uroligt frem og tilbage på eksamensgangen. Der er kun hende og et par andre fra klassen. Sara har ikke overskud til at tale med nogen af de andre af frygt for, at det vil påvirke hende endnu mere.

Eksamensangst rammer ofte de dygtigste

Sara går i 2.G og er en af de dygtigste og flittigste elever i klassen. Hun klarer sig godt i timerne, hvilket afspejler sig i hendes høje årsgennemsnit.

Men i 1.G gik det pludselig galt for hende, da hun var til eksamen. Som altid var hun velforberedt, men midt i det hele gik klappen ned og hun kunne intet huske. Hun blev svimmel og hyperventilerede og det endte med, at hun lige nøjagtig bestod.

Eksamensangsten eskalerer

Ved den næste eksamen var hun så nervøs og angst, at hun kastede op om morgenen, før hun tog afsted. Hun havde mavepine og kunne ikke tænke klart. Hendes tanker kredsede om alt det, der kunne gå galt og da hun satte sig ved eksamensbordet, var det som om al hendes viden forsvandt. Det føltes, som om hun havde mistet kontrollen over sin krop og hjerne.

Kan eksamensangst forsvinde af sig selv?

Der er nu gået et år og denne gang håber Sara, at det går godt. Hun har ikke fået hjælp til eksamensangst. Men hun tænker, at det nu er så længe siden og at hun nok har fået lagt de dårlige erfaringer bag sig. Det vil vise sig, om det går anderledes denne gang.

Hun sætter sig ned foran eksamenslokalet. Om lidt er det hendes tur. Hun mærker, at hendes angst vender tilbage. Hendes håndflader er klamme og det føles som om hendes hjerte er ved at hoppe ud af hendes brystkasse. Desperat gør hun et forsøg på at huske noget af eksamensstoffet, men hendes hjerne nægter at samarbejde.

Hun går i panik og kan ikke holde ud at være i sin krop. Hendes vejrtrækning er hurtig og overfladisk. Tag dig nu sammen, siger hun til sig selv. Der er jo ikke noget at være bange for. Sara føler sig modløs og er lige ved at græde. Det kan simpelthen ikke passe det her, tænker hun.

Flugt eller fornuft

Døren åbnes til eksamenslokalet. Hun kigger op. Hendes lærer står i døråbningen og siger Saras navn. Hun rejser sig op og går hen til døren og i det samme mærker hun en stærk impuls til at stikke af. Fornuften tager over og det lykkes hende at gå ind i eksamenslokalet, men det er som om hun overhovedet ikke er tilstede i sin krop. 

Læreren smiler forventningsfuldt til hende. Censor sidder tilbagelænet med korslagte arme. Det går op for Sara, at hun ikke har noget overblik. Men hun går igang alligevel i håbet om, at hendes hjerne beslutter sig for at deltage i eksaminationen. Hun fremstammer nogle ord og går i stå.

Sara mister grebet

Til sin store rædsel går det ikke, som hun havde håbet på. Angsten har overtaget styringen og suget al selvtillid ud af hende. Hendes fremlæggelse er rodet og usammenhængende. Lærer og censor må hive ordene ud af hende.

På et tidspunkt sortner det for Saras øjne. Censor gentager spørgsmålet. Denne gang hører Sara ikke, hvad han siger. Lige før stillede han et spørgsmål, men da forstod hun det ikke. Vil du godt gentage spørgsmålet? Det ville censor godt. Men det hjalp desværre ikke. Sara stirrer tomt frem for sig. Det føles som om alle hendes guldkorn er blevet slettet fra hendes hukommelse. Hvad sker der med mig, tænker hun. Jeg kunne det jo godt, da jeg sad derhjemme og læste til eksamen.

“Vi skal have et svar nu”. Hendes lærer kigger lidt alvorligt på hende. Sara begynder at græde. Lærer og censor giver hende nogle ledetråde for at hjælpe hende med at finde svaret, men forgæves. Sara kæmper med sig selv og skælder sig selv ud. Det hjælper ikke. Tværtimod så bliver det værre. Efter flere forsøg på at hjælpe Sara, siger hendes lærer, at tiden er gået og at de er nødt til at slutte.

Endnu en eksamen er ødelagt

Sara rejser sig og går ud af eksamens lokalet og bryder helt sammen. Hun er flov og det er så ydmygende, at hendes krop og hjerne endnu engang har saboteret hendes eksamen. Hvordan skal jeg dog kunne fortælle det til mine forældre og venner, tænker hun.

Høje forventninger

Den seneste måneds tid har hun haft mareridt flere gange og er vågnet op badet i sved. Hun har følt et kæmpe pres fra sine forældre og venner, som alle har høje forventninger til hende. Hun har også høje forventninger til sig selv. Måske lidt for høje. For hun føler, at hun kun er noget værd, hvis hun får høje karakterer.

Hjælp til eksamensangst

Sara er ikke meget for at indrømme, at hun er nødt til at gøre noget for at slippe af med sin eksamensangst. Hun er blevet klar over, at den ikke går væk af sig selv.

Hun rækker ud efter den annonce, som hendes mor viste hende dagen før. Hjælp til eksamensangst.

Efter blot to sessioner, har Sara fået den hjælp og støtte, som hun har brug for. Hun har lært nogle effektive teknikker til at skabe ro i sig selv og lært, hvad hun kan gøre, hvis klappen går ned ved det grønne bord.

Efter nogle uger kontakter Sara mig for at fortælle, at hun fik 12 og at hun havde stor gavn og glæde af øvelserne.

 

Navnet er fiktivt og historien er baseret på fiktion og virkelighed.