Karen blev en vandhund igen

På et splitsekund blev Karen angst for vand.

Et vandskræk forløb vendte op og ned på Karens vandskræk. Hun havde ikke altid været bange for vand, men en dag for mange år siden ville Karens bror lære hende at svømme. Det tog dog en uventet drejning og forvandlede Karens vandglæde til en traumatisk oplevelse. Læs den gribende beretning om den skæbnesvangre dag og hvordan det lykkedes Karen at overvinde sin vandskræk og blive en vandhund igen.

“Jeg holder dig”, sagde broren.

Men…sekundet efter slap han hende…hun fik hovedet under vand….panikken bredte sig…hun slugte vand og sprællede med arme og ben. Hun kæmpede for at komme op. Men det lykkedes ikke. Måske varede det kun få sekunder, men det føltes som en evighed. Hun var skrækslagen og troede, at hun skulle dø.

Endelig mærkede hun, at hendes mor greb fat i hendes arm og fik hende op til overfladen. Karen rystede i hele kroppen og græd, men hverken moren eller broren trøstede hende. Det eneste moren sagde var: “Så, så, der skete jo ikke noget”. Og så talte de ikke mere om det.

Vild med vand

Karen var syv år dengang og havde indtil da elsket at boltre sig i vandet, hvis hun vel at mærke havde en badering om sig. Hun ville så gerne lære at svømme og hendes storebror havde sagt, at han ville lære hende det. Det var dog ikke nødvendigt med baderingen, for han ville holde hende.

Broren holdt Karen om taljen til at starte med, så hun trygt kunne lægge sig på maven. Hun begyndte at lave svømmetag og broren opmuntrede hende til at fortsætte. Men så slap han hende…

Senfølger af traumet

Traumet sidder dybt i hende og har gjort, at hun har holdt sig langt væk fra svømmehaller og badestrande i mange år.

Nu er hun kommet til et punkt, hvor hun ikke kan holde ud at leve med den begrænsning. Med støtte fra sin nye kæreste, har hun besluttet at gøre noget ved det.

Karen kæmper med at holde tårerne tilbage og betror mig, at hun var lige ved at melde afbud til idag.

“Følelsen af, at min bror pludselig slap mig, var så chokerende for mig. Jeg følte et dybt svigt og det har betydet, at jeg har svært ved at få tillid til andre mennesker.”

Fra vandskræk til vandhund

Karen sukker og virker lettet over at have sluppet sit livs hemmelighed løs.

“Er du ok?”, spørger jeg. “Ja”. Jeg foreslår, at vi starter med at lave en åndedrætsøvelse, inden vi går ned i vandet. Det er Karen med på. Lidt efter smiler Karen og siger, at hun er klar til at gå i vandet.

Der er 1,30 meter i det bassin, vi går ned i. Jeg følger Karen, dér hvor hun er og lægger stor vægt på, at hun hele tiden føler sig tryg. Derfor er det vigtigt, at hun får al den støtte og hjælp, som hun har brug for. Blandt andet i form af redskaber og øvelser samt at hun undervejs får sat ord på de følelser og reaktioner, der dukker op.

Undervejs i dette vandskræk forløb bliver Karen fortrolig med at opholde sig i vandet. Hun har fået vendt sin vandskræk til en styrke og er blevet en vandhund igen.

Karens historie er desværre en klassiker. Igennem årene har jeg hjulpet rigtig mange mennesker, som på et eller andet tidspunkt har haft en lignende traumatisk oplevelse med vand.

 

Navnet er fiktivt og historien er baseret på fiktion og virkelighed