Hjælp til præsentations angst

Kan ledere også lide af præsentationsangst?

Andrea er leder i en mellemstor virksomhed. Hun lider af præsentationsangst og det har efterhånden stået på i nogle år. Hun har ikke på noget tidspunkt fået hjælp til sin præsentationsangst. Dels fordi hun er for stolt til at indrømme det og dels fordi hun er skrækslagen for, hvad konsekvensen ville være, hvis nogen fandt ud af det. Samtlige ledere og medarbejdere er blevet kaldt til et stormøde, hvor hver leder har fået til opgave at præsentere et oplæg. Se med her, hvordan Andrea håndterer udfordringen.

Bare det ikke går galt igen

En af Andreas kollegaer er igang med at holde et oplæg. Efter ham er det Andreas tur. Hun forsøger at udstråle ro og lader som om, hun har styr på det. Men til hendes store skræk kan hun mærke, at hendes nervøsitet er ved at overtage styringen. Det sortner for øjnene af Andrea og et kort øjeblik tror hun, at hun skal besvime. Hun holder fast i bordet og rækker ud efter sin vandflaske og tager en tår vand. Hun sidder uroligt på stolen og tænker på alt det, der kan gå galt. Hun rømmer sig.

Forsøger at få angsten til at gå væk

“Hold nu op. Det er kun fem minutter oplægget skal vare”, siger hun til sig selv. Men lige nu føles fem minutter som en evighed. Hun gør et desperat forsøg på at få angsten til at gå væk. Hun kigger op på sin kollega. Han ser irriterende rolig ud. Om lidt er det nu. Hun har hurtig hjertebanken og føler sig tør i munden. Hendes krop føles som hendes værste fjende lige nu. Måske skulle hun alligevel have fået hjælp til sin præsentationsangst. Hun skubber tanken væk. Hun bliver varm i kroppen og kan regne ud, at hun er rød i ansigtet og på halsen. “Storartet”, tænker hun. “Det var lige det, der manglede”.

Panikken breder sig

Kollegaen går ned fra podiet. Folk klapper. Andrea rejser sig og i slowmotion ser hun sig selv gå op på podiet. Hele salen er fyldt og hun ved, at der er plads til 100 mennesker. Hun kigger ned på sine tilhørere og får øjenkontakt med nogle på forreste række. Der er helt stille. Alles blikke er rettet mod hende. I et splitsekund går hun i panik og er lige ved at løbe ud af salen. “Nu tager du dig simpelthen sammen”, tænker hun.

Andrea kan pludselig ikke huske noget af det, hun skal sige, men heldigvis har hun sine noter. Hun kaster et hurtigt blik ned i sine papirer og begynder at sige noget. Hendes stemme ryster. Hun fortsætter. Ordene løber hastigt ud af hendes mund. Hun kan ikke følge med, men pludselig har hun fået sagt det hele.

Mon nogen opdagede at hun var nervøs?

Hun takker og skynder sig ned på sin plads igen. Det er overstået. Måske ikke det bedste oplæg. Men hun klarede det. Hun har en fornemmelse af at være i en osteklokke. Hun sidder og sunder sig og tænker på, hvordan det gik. Det føltes som et ræs. Og det var bestemt ikke nogen nydelse. Tværtimod. Hendes krop var der vist, men mentalt var hun overhovedet ikke tilstede. Gad vide om tilhørerne forstod, det hun sagde? Og var der mon nogen, der opdagede, hvor nervøs hun var? Hun synes, at det er pinligt og har mest lyst til at gemme sig.

Efter hendes oplæg var der ingen kommentarer. Undtagen en af hendes kollegaer, som spurgte, om hun var ok? “Ja, jeg har det fint”, løj hun.

Chefen må ikke vide at hun lider af præsentationsangst

Andrea følte sig presset til at holde oplægget. Hendes chef har flere gange bedt hende holde et oplæg, men hver gang har hun haft en undskyldning for at slippe for det. Hendes chef har ikke spurgt ind til det, hvilket Andrea er taknemlig for. Han må ikke vide, at hun lider af præsentationsangst. Det ville formentlig betyde, at hun ville blive fyret. Han har blot accepteret, at Andrea gang på gang har sneget sig udenom.

Denne gang har chefen dog været meget bestemt og insisteret på, at hun holder dette oplæg. Som leder for en afdeling med ti ansatte forventes det, at hun stiller sig op og siger noget, når der er behov for det. I de to år hun har været ansat, er det dog gået ok i visse situationer, såsom briefinger ved morgen møderne.

Andrea har lagt mærke til, at hendes nervøsitet tager overhånd, når hele huset deltager i et stormøde eller når hun skal mødes med eksterne forretningsforbindelser. I de tilfælde har tanken om at søge hjælp til sin præsentationsangst strejfet hende.

Ensomt at lide af præsentationsangst

Der er mange følelser forbundet med at lide af præsentationsangst. For Andrea er det meget ensomt, idet hun tror, at hun er den eneste leder, der lider af præsentationsangst. Hun føler sig som en fiasko og er flov over sig selv. Samtidig elsker hun sit arbejde og det gode team work med sine medarbejdere.

Selvfølelsen led nederlag

Det hele startede på hendes forrige arbejdsplads, hvor det gik galt nogle gange. Den ene gang havde hun ikke sovet særlig godt om natten og den følgende dag var hun til et større møde, hvor hendes chef uden varsel havde bedt hende fremlægge sidste måneds resultater. Det kom helt bag på hende og da hun ikke var forberedt på dette, følte hun sig usikker og havde kludret i det. Hun følte sig til grin og det påvirkede hendes selvfølelse negativt, at hun fik givet et forkert indtryk af sig selv.

En anden gang havde hun forberedt et oplæg, som hun skulle afholde på et internt møde. Men midt i det hele gik klappen ned. Hun blev nervøs, kunne ikke få vejret og det var frygteligt ydmygende for hende. Hun formåede dog at samle sig og kunne fortsætte efter et par minutter.

Det kræver mod at søge hjælp til præsentationsangst

Siden da har hun ikke turdet holde oplæg af frygt for, at det skulle ske igen. Det har ligget i baghovedet på hende, at hun skulle gøre noget ved det en dag. Men hun har tænkt, at det går nok over af sig selv og bare slået det hen. Nu hvor hun igen har haft en dårlig oplevelse med at præsentere et oplæg, er hun blevet overbevist om, at det ikke forsvinder af sig selv. Hun føler sig nødsaget til at handle på det og beslutter sig for at søge professionel hjælp.

Andrea får sat ord på sine udfordringer og stille og roligt får hun bearbejdet sin præsentationsangst. Efter få gange bliver hun mere og mere fortrolig med at præsentere oplæg. Det er en meget stor lettelse, men også overraskende for hende at høre, at langt de fleste af mine præsentationsangst klienter er ledere.

 

Navnet er fiktivt og historien er baseret på fiktion og virkelighed.