AKUTCOACHING

Mobning på kontor

Irene er ansat som sekretær i en mindre virksomhed. Hun deler kontor med Mona, som også er sekretær. De har et godt samarbejde og de har været ansat i næsten lige lang tid. De er begge uddannet kontorassistenter og de arbejder for den samme chef, Torben, som er en meget travl og dygtig mand. Torben er tit til møde ude af huset. En dag bliver Irene og Mona indkaldt til møde hos Torben. Han fortæller, at det går godt og at mødet handler om, at han er blevet forfremmet, men stadig skal være chef for Irene og Mona. Idet Torben får endnu mere rejseaktivitet, betyder det, at han får brug for et tættere samarbejde med enten Irene eller Mona, således at en af dem skal være hans PA fremover. Torben fortæller, hvad jobbet som PA går ud på og opfordrer begge sekretærer til at søge stillingen. Han skal have ansøgningen næste morgen kl. 8.
Næste morgen da Irene kommer på arbejde, ser hun, at døren ind til Torbens kontor er lukket. Kl. er 7:45 og det ser ikke ud til, at Mona er kommet endnu. Irene går hen til Torbens dør og banker på. “Kom ind”, siger Torben. Da Irene åbner døren, ser hun, at Mona sidder inde hos Torben. Irene får et chok og fremstammer “Godmorgen –  jeg vil lige aflevere min ansøgning til dig Torben”. Irene går ud og lukker døren efter sig og går tilbage til sit kontor. Hun spekulerer over, hvorfor Mona sidder inde hos Torben. Det er aldrig sket før, at de har siddet med lukket dør. Irene bliver urolig. Hvad mon der foregår, tænker hun.
En halv time senere kommer Mona ud fra Torbens kontor og sætter sig på sin plads. Irene forsøger at koncentrere sig, men det er svært. Der er en larmende stilhed. Irene ser på Mona og i et splitsekund udveksler de blikke. Irene har en masse spørgsmål i sit hovede, men kan ikke få ordene ud af sin mund.
 
“Du mødte tidligt idag”, siger Irene endelig. “Ja”. “Det plejer du da ikke”. “Nej, men jeg havde nogle ting, jeg skulle diskutere med Torben”. “Med lukket dør?” spørger Irene. “Ja, har du et problem med det”? “På en måde ja, for det er ikke sket før”. Mona himler med øjnene og arbejder videre ved sin computer.

Senere på dagen, mens Mona er til frokost, går Irene forbi Monas skrivebord. I det samme falder et papir på gulvet. Irene samler det op og ser, at det er en mail fra Torben til Mona. Irene kan ikke undgå at se, at der i overskriften står: “PA stillingen er din”.
 
Det løber Irene koldt ned ad ryggen. Hun lægger papiret lige foran Monas computer og sætter sig ned ved sin computer. Hvad gør jeg nu, tænker Irene. Skal jeg lade som ingenting eller skal jeg konfrontere Mona og Torben med det?
 
Stemningen er anderledes efter det fælles møde, de havde nogle dage forinden. Og efter at Irene har fået kendskab til noget, som foregår bag hendes ryg, så er det ubehageligt og anstrengende for hende at være på arbejde. Irene passer sit arbejde så godt hun kan, men hun har svært ved at koncentrere sig. I de efterfølgende dage kalder Torben Mona ind på sit kontor flere gange og hver gang lukker Mona døren efter sig. 
Da Irene stadig ikke har fået svar på sin ansøgning efter en uge, beslutter hun sig for at gøre noget ved det. Mona er lige kommet tilbage til sit skrivebord efter et møde med Torben. Irene rejser sig og går ind til Torben. “Har du fem minutter?” spørger Irene. “Ja”, svarer Torben. Irene lukker døren efter sig. Irene sætter sig overfor Torben og ser direkte på ham. Torben læner sig bagover og lægger armene over kors. “Jeg vil bare høre, hvordan det går med min ansøgning?” “Jeg har ikke haft tid til at kigge på den endnu”. “Jamen, det er en uge siden, at jeg afleverede den til dig”. “Jeg skal nok kigge på den i løbet af denne uge”. “Det lyder godt. Jeg er meget interesseret i at få stillingen. Og håber selvfølgelig, at den ikke allerede er besat?” “Det er muligt”, siger Torben tørt. “Hvad betyder det?”, spørger Irene. “Det har jeg ikke tid til at diskutere nu. Men Mona er inde i alt”. Irene får en klump i halsen, men tager sig sammen og siger: “Det passer da ikke. Mona og jeg har haft de samme arbejdsopgaver i al den tid, vi har arbejdet for dig. Det giver ikke mening det her. Jeg vil godt bede dig forklare, hvad du mener med det”.
 
Torben rejser sig op og går hen til døren. “Jeg har et vigtigt møde nu”, siger han og kigger stift på Irene. Irene går ud ad døren og ind på sit kontor, hvor Mona sidder. Irene får tårer i øjnene og skynder sig ud på toilettet.
 
Da Irene kommer hjem, bryder hun grædende sammen og får en lang snak med sin mand. Hendes mand er god til at lytte og meget forstående. Det ændrer dog ikke noget ved situationen på arbejdet.
 
Irene får aldrig svar på sin ansøgning, selvom hun flere gange rykker Torben for svar. De efterfølgende måneder sover Irene dårligt om natten. Hvis alt dette var foregået på en ordentlig måde med en klar udmelding fra Torben, så havde situationen set helt anderledes ud. Nu hvor hun er blevet ignoreret og der er foregået ting bag hendes ryg – endog på en meget mystisk måde – føler Irene sig frosset ude. Tankerne kører i ring. Hvorfor har Torben ikke fortalt Irene, at han har valgt Mona? Hvorfor har Mona ikke sagt noget? Synes Torben ikke, at Irene er dygtig nok? Var der noget, som Irene kunne have gjort anderledes? Alt det får hun nok aldrig svar på. Men det hænger som en tung sky over hende og stresser hende rigtig meget.
Irene er normalt glad og i godt humør og hun har kun haft en sygedag de sidste tre år. Siden alt dette begyndte, har hun haft en indre uro og haft let til tårer. Hun har flere gange været nødt til at gå hjem fra arbejde på grund af hovedpine. Selvom Irene siger til sig selv, at det bare er arbejde, så er hun berørt af det i en sådan grad, at hun til sidst er nødt til at sygemelde sig.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close