Mobning i hjemmeplejen

Det hele starter godt.

Else er en dygtig sygeplejerske, som arbejder i hjemmeplejen. Hun er lige startet et nyt sted og alt ser ud til at tegne godt. Kollegerne er alle kvinder og spænder fra sygeplejersker til sosu assistenter og sosu hjælpere. Hendes chef, som hedder Dorte, virker flink og rar. Om Elses nye arbejdsplads er mobbefri, bliver vi klogere på om lidt.

Træd varsomt

Som tiden går, finder Else ud af, hvem af hendes kollegaer, der er til at stole på og hvem, hun skal være varsom med. Else møder altid til tiden og gerne i rigtig god tid. Hun er omhyggelig med sine arbejdsopgaver og i begyndelsen går det selvsagt lidt langsommere, fordi hun lige skal ind i de nye arbejds procedurer. Især har Else nogle udfordringer med computer arbejde. Heldigvis er en af hendes kollegaer, Rosita, behjælpelig med at sætte hende ind i det nye system.

Tonen er lagt

Som led i indkørings processen, er Else “føl” hos Grethe. Grethe er en af de ældste sygeplejersker i teamet og Else har bemærket, at hun siger tingene lige ud i en hård tone. Else tænker, at hun nok ikke skal tage det personligt. Det er bare sådan, Grethe er. Alligevel kan Else ikke undgå at lægge mærke til, at Grethe opfører sig anderledes overfor hende end overfor de andre i teamet. Else er en smule bekymret for, om hun er havnet det forkerte sted – igen. Hun har kæmpet med mobning i hjemmeplejen i andre byer. Og hver gang har hun sagt op og søgt væk.

En dag tager det hele en drejning

En dag hvor Else og Grethe er ude at køre, kommenterer Grethe på Elses håndtering af den borger, de lige har besøgt. Else bliver ked af det og forstår ikke, hvad Grethe mener. Else gennemgår besøget i tankerne og kan ikke få øje på, at hun skulle have gjort noget forkert. “Er du sød at uddybe, hvad du helt specifikt mener?”. “Det må du jo selv vide”, kommer det prompte fra Grethe. Stemningen er lagt og resten af turen taler de ikke sammen. Else forsøger at ryste den kedelige oplevelse af sig og gør, hvad hun kan for at bevare sin positive indstilling. Måske har Grethe en dårlig dag, tænker Else.

Alle mod én

Nogle dage senere møder Else en time tidligere for at bruge noget tid ved computeren og blive mere fortrolig med systemet. Teamet holder til i et stort lokale, som bruges både som forberedelses rum, mødelokale og frokoststue. Da Else kommer gående ned ad gangen, hører hun, at der er livlig snak fra lokalet.

Idet hun træder ind i lokalet, bliver der med ét helt stille. Ingen siger noget, men flere vender sig blot om mod hver deres computer. Enkelte går ud af lokalet. Else føler et stik i hjertet. Hun kigger rundt og ser til sin store forfærdelse, at hele teamet har været samlet – med undtagelse af Else. Hvad er nu dette, tænker hun. Har der været et møde, som jeg har overset? Eller har de andre holdt et møde og med vilje ikke inviteret mig? Mange tanker flyver igennem Elses hovede. Det er virkelig ubehageligt det her. Dette er den værste form for mobning, som Else har oplevet i hjemmeplejen.

En hjælpende hånd

Else sætter sig ned ved computeren og forsøger at koncentrere sig. Rosita kommer hen til Else og lægger sin hånd på hendes skulder. “Du må sige til, hvis du har brug for hjælp til den dér, ikke?” Else vender sig om og siger “Jo, tak, det skal jeg nok”. Det virker ægte, at Rosita tilbyder sin hjælp og Else bliver varm om hjertet. Så er der nok en, der kan lide mig, tænker Else.

Forsvundne journal oplysninger

Da hun er kommet ind på dagens opgaver, opdager hun, at det, som hun havde skrevet i journalen på en borger dagen før, er blevet slettet. Hun er helt sikker på, at hun gemte det og kan derfor ikke tro sine egne øjne. Det løber hende koldt ned ad ryggen. Nu kan det være nok, tænker hun. Hun vender sig om og siger højt “Er der nogen, der ved, hvordan journal oplysninger om en borger kan forsvinde ud af den blå luft?” Ingen siger noget.

Lederen Dorte siger stille “Måske har du glemt at skrive noget om den borger”. Det her er ikke i orden, tænker Else og vælger ikke at kommentere på Dortes ord. Else tænker videre, at Dorte er inkompetent som leder. Det burde ikke forekomme, at en leder tillader sig at udøve mobning overfor en ansat i hjemmeplejen.

Tankerne kører i ring

Nogle uger senere er Else ude at køre alene. Hun kommer hjem til en borger, som næsten lige er hjemvendt fra hospitalet. Det undrer Else, at Grethe ikke har skrevet noget i journalen fra sit besøg nogle dage forinden. For en sikkerheds skyld ringer hun til Grethe for at checke, hvad Grethe gav borgeren af medicin ved sit besøg. Grethe lyder sur, da hun svarer telefonen og er ikke særlig villig til at dele sine medicin oplysninger med Else.

Bagefter kører tankerne løs i Elses hovede. Hvad er grunden til, at Grethe opfører sig så fjendtligt overfor Else? Og hvorfor er hun så hemmelighedsfuld? Else overvejer, om det er på tide, at hun får en snak med Dorte. Men hun føler sig ikke tryg ved sin chef og ved ikke, om hun kan stole på hende. For Dorte har jo selv udsat Else for mobning i hjemmeplejen.

Hvis du ikke kan lide duften i bageriet…

Dagen efter beslutter hun sig for at sige det til Dorte. Alternativet ville være at tale med Grethe, men da hun ikke lader til at være samarbejdsvillig overfor Else, ser hun sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd. Da Else forelægger det, som plager hende overfor Dorte, bliver hun mødt med en lidt overraskende reaktion. “Det virker som om du er utilfreds med vores måde at gøre tingene på. Grethe er en meget dygtig sygeplejerske og der har aldrig været nogen klager over hende. Måske skulle du overveje at gå lidt mere ydmygt til værks”.

Else kan ikke finde ord og føler sig ikke mødt og heller ikke forstået af Dorte. Mødet med lederen er ikke nogen hjælp. Else får ikke den støtte og opbakning, hun har brug for. Hun er grædefærdig, men samtidig stædig og hun holder fast i, at de ikke skal have lov til at knække hende.

Navnene er fiktive og historien er baseret på fiktion og virkelighed.